De gode mennesker

Dimwit-klanen Georgine Dimwit var en yngre søster til Merry Ann Hælved, selvom hun aldrig nævnede det for nogen. Og det gjorde Hælved heller ikke. Det var i hvert fald en ting, de kunne blive enige om, men ellers kneb det voldsomt at finde frem til fælles trit om familieskabet. For begge skammede de sig over familieskabet, og dette fjendskab gik langt tilbage, helt tilbage til den gang, hvor Augusta Dimwitt med sin sædvanlige høje stemme forkyndte, at hun ville være professor og derfor skulle i gymnasiet og derefter på universitetet. Og dette skete i de dage, hvor Merry Ann lige havde fået kringlet sig adgang til et udkantsseminarium, der for enhver pris ville have kvoten fyldt op, og derfor tog imod alt, hvad der kunne krybe og kravle, for at blive lærerinde. Men Augusta, der på dét tidspunkt var ti år, led ikke af generende finfølelse og hensyntagen til sin ældre søster. Da Merry Ann imidlertid mente, at hun selv var den bedst begavede af samtlige børn, mente hun, at Augusta ikke behøvede at få dén uddannelse, men kunne nøjes med at blive uddannet til husmoder. Dét ville hendes hjerne række til, mente hun. Og sagde hun. Merry Ann var ikke klar over, at Augusta udelukkende havde fyret denne salve af for at drille den ældre søster, som hun ikke kunne snuppe, og som hun følte skulle sættes på plads. Og det blev konfirmeringen af et livsvarigt uvenskab mellem de to søstre. Om forfatteren JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.