Hotelromaner

Pak kufferten og tag med Martin Zerlang på hotel!

Træd indenfor! Ankomsten til hoteller, store hoteller, ”grand hoteller”, er gerne udformet som en velkomst, og velkomsten begynderude på fortovet foran hotellet, hvor den røde løber er rullet ud.    

Masser af forfattere har skrevet med på hoteleventyret, og endnu flere læsere er flyttet ind i en hotelroman, for en dag, en uge eller måske længere. Ligesom en hotelvært, der deler nøgler ud, deler forfatteren skæbner ud, og læseren lever sig ind i og ud af skæbnerne. Eventyret kan begynde.   

I Hotelromaner trækkes de store linjer op. Martin Zerlang krydsklipper mellem litterære genrer, historiske begiven­heder, filosofiske og sociologiske samt arkitekturteore­tiske og urbanitetsæstetiske perspektiver, samtidig med at der gives indgående signalementer af hotelromaner skrevet af forfattere som Henry James, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Thomas Mann, Franz Kafka, Virginia Woolf, Joseph Roth, Vicki Baum, Haruki Murakami, Ali Smith, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann og mange flere.   

Bogen byder således både på udlægninger af en række hotelromaner, men tillige indsigt i historien om de virkelig­hedens hoteller, der optræder i romanerne, omend der også figurerer fiktive hoteller. Hotellet ses som eksistentiel og indimellem politisk og social skueplads med alt hvad livet byder på af godt og ondt. Det er en forrygende rejse gennem både international og dansk hotellitteratur. 
23,99  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages214
Publish date08 Apr 2021
Published byforlaget spring
Languagedan
ISBN print9788793358942