Kenna Tingfinder - og gudernes tabte spillebrikker

En fortælling inspireret af Vølvens Spådom

Ragnarok, som var begyndelsen – ikke verdens ende.     
Ni slægtled er gået, siden Balder, den smukkeste af Odins æt, blev spærret inde i Hels dødningeborg, Dimmurborgr. Her lider han i lænker, mens de overlevende aser sidder magtesløse og visner i gudernes hal. Kun hvis de ni spillebrikker i gudernes magiske spil bliver samlet igen, kan Balder bryde fri og tage sin fars plads på den tomme trone, Hlidskjalv, for enden af bordet. Således står det skrevet. Ingen har dog set de ni spillebrikker, siden de gik tabt og blev spredt for alle vinde under ragnarok. Forude venter et eventyr, der bringer Kenna Tingfinder og hendes følgesvend, Eddar Skjald, til hvert af de Ni Riger, hvor ni af gudernes spillebrikker er skjult. Gudinden Hels mørke tjenere lurer overalt, og intet sted kan vore to helte vide sig sikre. Nye evner skal tillæres, gamle kræfter genopdages, og mytisk visdom må forstås, før Balders slægt atter kan sætte sig i tronen, Hlidskjalv, og orden igen kan erstatte kaos.         

Uddrag af bogen 
Kenna tænkte sig om. Så lukkede hun øjnene for at koncentrere sig. Da hun åbnede dem igen, prøvede hun at udnyttede sin evne til at finde tabte ting. Et tydeligt spor viste sig for hendes indre blik, og de tabte genstande lyste op i græsset. Hun fulgte lyssporet og endte ved to grene i egetræet, der voksede sammen og dannede en cirkel i midten. Kenna kom i tanke om at Eddar havde fortalt, at man ved at kigge gennem hullet i en hulsten kunne se de ellers usynlige alfer. Kenna kravlede op til hullet og følte på barken, for at se om der var tegn skåret i den. Med et gled hun på grenen og faldt baglæns gennem hultræet – og landede så hårdt på jorden, at hun mistede pusten.           

Om forfatteren 
Peter Franklin Würtz (f. 1974 på Frederiksberg) er en dansk forfatter, iværksætter og oplevelsesøkonomiekspert. Peter Franklin debuterede i 2004 som medforfatter til bogen Oplevelsesbaseret kommunikation og grundlagde i 2015 virksomheden Norse Theme Parks ApS for at forfølge sin drengedrøm om en dag at bygge en temapark baseret på tiden efter ragnarok. 
14,49  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages148
Publish date20 Oct 2023
Languagedan
ISBN print9788776084882