De tavse vidner

Rasmus Thøgersen er smedens søn i Selde og vogterdreng på herregården Kjeldgård, der ligger allernordøstligst i Salling. Kjeldgård er ejet af Ove Vincentsen Lunge Dyre, en af rigets mægtigste. I efteråret 1534 er gårdens drift overladt til højvelbårne Anne Friis, som er flyttet ind med sin kok og sin ældste datter, Anne Bjørnsdatter. Grevens fejde er i færd med at bryde ud, de jyske bønder har samlet sig om Skipper Clement; oprøret ulmer, og fra Kjeldgårds enge, spotter Rasmus en dag dele af bondehæren på vej mod gården. Gårdens forrådskamre tømmes; kokken og fru Anne har været kloge, så sølvtøjet er gravet ned. Rasmus’ søster, Maren, bliver voldtaget, men reddes af en stammende dreng, Asger, der er kommet med bondehæren. Asger slår voldsmanden ihjel og bliver på gården, da bondehæren drager videre. Senere får Rasmus og Asger til opgave at føre gårdens stude i sikkerhed, langt ned i Jylland, til en handelsmand i Ribe. Ti år senere vender Asger tilbage til Salling og Selde, for at gense sin ven og for at finde den pige, han reddede. Udover at skildre bonde- og herregårdslivet og adelens besværligheder med sig selv og hinanden, giver Marianne Jørgensen i sin første historiske roman et grumt realistisk, men også håbefuldt indblik i livet i det borgerkrigshærgede Danmark.