Sultne spøgelser

Buy printed book
 
21,94  USD
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
21,47  USD
Sultne spøgelser er en fortælling om to venner, Abel og Teiner, som har forladt Danmark for at bosætte sig i feriebyen Hua Hin i Thailand, hvor expats fra hele verden danser rundt om guldkalven i deres higen efter det søde liv på første klasse.  Abel bliver rejseleder, og Teiner arbejder som musiker, da de beslutter sig for at skrive en bog sammen om kærlighedens vilkår mellem mennesker fra to vidt forskellige kulturer.    
Under arbejdet med bogen møder de den stenrige englænder Larry, der med sin kæreste, Pun, køber ejendomme, spiller golf og åbner en engelsk pub. Andre personer er en belgisk elefantpige og hendes thailandske kæreste, den danske munk Wilhelm, hippien Jake, den transkønnede Jeab og caféejeren Lars.    
Netop som bogen er ved at tage form, drages de to hovedpersoner ufrivilligt ind i et mystisk spil, hvor grådige skikkelser dukker frem af mørket. Læserne føres ned i dybe grotter, besøger de fordruknes helvede og tages med til expat-jetsettets vellystige liv i Vietnam og Laos.       

Uddrag af bogen 
Himlen er oversået med stjerner. Et betagende syn, som de skræmte turister inde i kahytten går glip af. De stirrer tomt hen for sig med bange øjne. Hvorfor vil de ikke ud af den kahyt? Hvorfor vil de ikke se, hvad der sker? Kahytten er tung af tropisk varme og fugt, men de bliver siddende i de leddeløse flysæder, hvor det flængede plastbetræk får tøjet til at klistre mod huden som våde lagner. 
 – En skam, at folk ikke vil ud og nyde stjernehimlen, siger jeg til Holger og Sigrid, der er faldet til ro nu. – Det kan godt komme til at tage nogle timer, men der er skønt heroppe på taget. Vi har ingen forbindelse med fastlandet, og jeg aner ikke hvor langt, vi er fra Phnom Penh, siger jeg til Holger i et forsøg på at få ham over på min side. 
 – Vil det sige, du ikke ved, hvor vi er? Sigrids stemme lyder skingert gennem natten.         

Om forfatterne 
Flemming Thomsen (f. 1957) er journalist og uddannet på Københavns Universitet, arbejder i Sydøstasien og Australien.   
Niels Seeberg (f. 1956) er uddannet på DJH og bosat i Thailand siden 2006, arbejder som journalist og rejseleder i det meste af verden.
Edition1
Printed pages232
Publish date13 Dec 2021
Languagedan
ISBN print9788775751228
ISBN epub9788775753581
News in your inbox
Subscribe to our newsletter
Subscribe now
Language:
Danish
English
German
All other languages
Format
Printed book
Pdf
Epub
Audiobook