Stederne er: Viana do Castelo, Braga, Porto, Coimbra, Fátima, Lissabon, Belém, Estoril, Cascais, Évora, Albufeira og Silves.
”Amália, espera um momento! ” – ”Amália, vent et øjeblik! Lyder det pludselig fra nabobordet, da to yngre kvinder rejser sig. Havde det været på spansk, var jeg nok blevet lidt forskrækket. Men portugisisk lyder mere blødt og melodisk. Lidt efter kommer der to mænd og sætter sig ved bordet. Det er hora de bica, som man siger her i Portugal, tiden lige efter middagsmaden, hvor portugiserne mødes og drikker deres tyktflydende, stærke espresso, mens de snakker og diskuterer om stort og småt. ”Det eneste, som vi portugisere har formået, er at opdage søvejen til Indien”, siger den ene mand. Sim, e verdade!” – Ja, det er rigtigt! siger den anden, hvorefter han med et smil tilføjer: ”Samt at bygge kirker. Kirker, kirker og atter kirker. Fordi vi er så bange for at ende i Helvede”.
Om forfatteren
JØRN ØRNSTRUP er cand.phil. og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine rejser har han gennem årene skrevet kultur- og rejseartikler for bl.a. Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet Forelsket i Lissabon, På café i Wien, Indtryk fra Østtyskland, Ned gennem Østeuropa, Ned gennem Italien og Ned gennem Frankrig.