Social bæredygtighed

begreb, felt og kritik

Social bæredygtighed som supplement – eller modsætning – til økonomi og vækst bliver vigtigere og vigtigere. Hvis vi ikke tager social bæredygtighed alvorligt, er der risiko for, at vi overser en social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering af vores liv og fremtid. Social bæredygtighed fremstår som et muligt svar på disse udfordringer og risici.

I bogen her analyserer en række forskere begrebet social bæredygtighed tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi.

Det giver stor spændvidde og bidrager til at illustrere social bæredygtigheds begrebslige mangfoldighed, såvel som dets relevans i forhold til en række forskellige praksisfelter. Kvalificeringen af begrebet sker således ved at relatere det til disse felter og praksisser.

Bogens afsæt er et ønske om at udforske og bedre forstå idéen om social bæredygtighed og ikke mindst kritisk at diskutere begrebet og dets muligheder og begrænsninger.

Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.
35,42  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages245
Publish date16 Mar 2020
Languagedan
ISBN print9788772162065