Read sample
Read

Din foranderlige bevidsthed

hvad den nye videnskab om psykedeliske stoffer lærer os om bevidsthed, det at dø, afhængighed, depression og transcendens

Da LSD blev opdaget, troede forskerne, de stod på tærsklen af en psyko­logisk revolution. Resultaterne i behandlingen af psykiske lidelser var overvældende. Det forekom pludselig muligt at lodde dybden af bevidsthedens mysterier. Men i 1960’erne blev de psykedeliske stoffer koblet til ungdoms­oprøret, presset ud af universiteterne og politisk under jorden. I 40 år turde ingen tage forskningen op. Indtil et umage par – en Silicon Valley-ingeniør der bor i en skov, og en højt estimeret, ranglet professor med hang til meditation – i 2006 fik godkendt et studie på det prestigefyldte universitet Johns Hopkins. I dag er en stille, men gennemgribende revolution i gang. Studier viser at psilocybin kan hjælpe terminalt syge med at håndtere dødsangst. USA’s og EU’s lægemiddelagenturer finansierer store studier i psykedeliske stoffer fordi man håber de kan blive et værn mod den bølge af depressioner der truer med at slå ind over den vestlige verden. I London og København under­søger man stoffernes effekter på hjernen. I ‘Din foranderlige bevidsthed’ fortæller Michael Pollan historien om de psykedeliske stoffer. Han tager os på en rejse ind i en verden af psyko­loger, shamaner og svampejægere der beretter om exceptionelle oplevelser med dyb og forandrende effekt. Kigger med i hjernescanneren når forskerne viser hvordan det netværk i hjernen der er knyttet til vores selv, dæmpes. Og endelig prøver han (for første gang i en alder af næsten 60) stofferne selv.
35,83  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition1. elektroniske udg.
Printed pages444 Sider
Publish date12 Dec 2019
Published byKlim
Languagedan
ISBN epub9788772045061