Borremose-landsbyen

Borremose er et større vådområde ved Års i Vesthimmerland. I keltisk jernalder eller ca. 400 f.Kr. blev der anlagt en befæstet landsby på en holm i mosen. Den blev udgravet i 1935-45 og 1989-96. Holmen er 140 x 90 m stor og omgivet af en vold og en grav. Voldgraven er 450 m lang, ca. 4,5 m bred og 1,5 m dyb. I den er bl.a. fundet ca. 200 såkaldte Cæsarliljer. Volden er dannet af de tørv, som blev gravet op af voldgraven. Der er ca. 5 m bred. Bag volden anlagde man en landsby. Der er undersøgt 36 huse, men kun ca. 12 huse har stået på én gang. Husene ligger alle omkring en gade. Den er ført ud over mosen på en stenbygget dæmning til det faste land i sydøst. Vejen over mosen er 70 m lang, 3 m bred og bygget af en tæt og omhyggelig brolægning af håndstore sten. Denne vej fortsætter i et slyng ind over holmen, hvor den er et par meter bred, har svære randsten, men er kun brolægning i et enkelt lag. Den fortsætter ned mod et gadekær i landsbyens NV-lige ende. I alt er vejen 150 m lang. Alle husene er typiske langhuse, orienteret øst-vest med en lille drejning mod NV. Det største hus er 23 m lang og 6 m bred, det mindste halvt så lang og knap så bredt. Det viser, at der var sociale forskelle mellem landsbyens beboere. Alle husene har haft metertykke græstørvsvægge og et tag af lyng eller tagrør. I husets østlige ende var der stald, i den vestlige ende holdt jernalderfolkene til. Døren var midt for sydvæggen. I vestenden var et ildsted; her stod den store væv og her lå kværnen, hvorpå husets kvinder malede mel og ukrudtsfrø til brød og grød. I midten af 1. århundrede f.Kr. forlod man landsbyen, stedet blev jævnet og brugt som marker. Folkene i Borremose-landsbyen levede som bønder. Fundene vidner om et landsbysamfund med helt almindelige, dagligdags aktiviteter, som hører et bondesamfund til. Det daglige liv i landsbyen beskrives.