Afhængig af verden

Et liv i brødrene Humboldts fodspor

Tag med på en eventyrlig kosmopolitisk rejse. 

Botanikeren Lauritz Holm-Nielsens færd strækker sig fra fødeøen Fanø over forskning i Sydamerikas regnskove og omkring vulkanerne i Andesbjergene til ansvarlig for udviklingsprojekter i Verdensbanken. Sidenhen blev han rektor for Aarhus Universitet og senere formand for Den Danske Naturfond for i dag at fungere som rådgiver for europæiske regeringer i udviklingen af deres videregående uddannelser. 

Afhængig af verden er beretningen om et varmt engagement i videnskabens tjeneste og Jordens udvikling. Samtidig handler bogen om et voksende overforbrug af naturens ressourcer, accelererende klimaforandringer og hastig forringelse af klodens biodiversitet. I forfatterens øjne er det altoverskyggende problem klodens eksplosive befolkningstilvækst. 

Lauritz Holm-Nielsen følger i hælene på Oplysningstidens ikoniske Humboldt-brødre: Alexander, som allerede i begyndelsen af 1800-tallet påpeger, hvordan mennesket for altid vil forandre naturen og klimaet. Og Wilhelm, der som preussisk undervisningsminister står fadder til nutidens universitet – frigjort fra samfundets politiske styring. 

Forfatteren slår fast, at vi nu lever i Wilhelms verden – i det menneskeskabte, sociale videnssamfund. Derimod vil verdens fremtid udspille sig i Alexanders biosfære – i den svækkede membran omkring Jorden, hvor alt liv udfolder sig.
26,16  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages264
Publish date23 Oct 2023
Published byGads Forlag
Languagedan
ISBN print9788712071235