Avocado

Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons

Avocado er en af de mest populære fødevarer i verden, og den er fantastisk at bruge i alle dagens måltider. Kogebogen AVOCADO fejrer frugten i mere end 70 opskrifter til morgenmad, dips, snacks, salater, supper, pasta, bistroklassikere, kager og desserter.

Opskrifterne stammer fra køkkenet på den sydspanske finca Garden of Lemons, der også står bag kogebøgerne CITRONER og OLIVEN & OLIVENOLIE

Retterne udspringer af traditionen for antipasti, tapas, meze og amuse bouches – kært barn har mange navne. Det er mad, hvor råvarer og inspiration kommer direkte fra stedets store køkkenhaver. Opskrifterne er unikke, lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at gå til. 

Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Bogen er dog ikke kun for vegetarer, men for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør. 

Avocado har i århundreder været en vigtig næringskilde i køkkener verden rundt, og bogen fortæller undervejs avocadoens kulturhistorie. 

AVOCADO er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra Garden of Lemons og det betagende andalusiske landskab, som kogebogen er skabt i. 

Om forfatterne 
Henrik Vilain og Ingo Schauser driver sammen kulturcenteret Garden of Lemons syd for Granada. Garden of Lemons modtager hvert år kursister og gæster fra hovedsageligt Danmark og Skandinavien. God mad, vin og fællesskab omkring bordet er centrale omdrejningspunkter på stedet. Fra køkkenet på Garden of Lemons udkom i 2020 kogebogen Citroner og i 2021 kogebogen Oliven & olivenolie. Begge bøger har fået en fremragende modtagelse på det danske marked og er udkommet på tysk på forlaget Stuart & Jacoby i serien Fra stjernekøkkener og stjernekokke.
26,16  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages200
Publish date21 Sep 2022
Published byMuusmann Forlag
Languagedan
ISBN print9788794258180