Døden i Pont-Aven

Køb trykt bog
 
194,96 DKK
Kommissær Georges Dupin er en egensindig parisiskfødt koffeinjunkie med en usædvanlig faible for pingviner, der for nylig er blevet overflyttet fra Paris til den fjerntliggende bretonske kyst. Kort sagt til verdens ende.    
En varm juliformiddag lige før højsæsonen finder et mystisk mord sted i den maleriske kunstnerby Pont-Aven: Pierre-Louis Pennec, den alderstegne ejer af det legendariske Hotel Central, der har haft Gauguin og andre store kunstnere som gæster, er brutalt blevet stukket ihjel.    
Hvem myrder en 91-årig, og hvorfor? Hvad er der sket i hotelejerens sidste dage? Da man kort tid efter finder endnu et lig på den bretonske kyst, forstår Georges Dupin, at han har at gøre med en sag, der er langt mere omfattende en først antaget.       

”Usædvanlig, spændende og fuld af atmosfære med en bundsympatisk efterforsker, hvis kantede personlighed gør, at læseren straks bliver indtaget i ham.”
  – Frankfurter Allgemeine Zeitung     

”Dupin er en finurlig karakter som sine italienske kolleger Montalbano og Brunetti – en munter, solbeskinnet og afstressende whodunit-krimi.”  
 – Der Spiegel    

 “Gå hen og læg dig, Maigret. Kommissær Dupin er ankommet.” 
 – M. C. Beaton, britisk bestsellerforfatter         

Uddrag af bogen 
Dupin syntes, at blodpølen så unaturligt stor ud. Den havde bredt sig i en formløs masse ud over det ujævne stengulv. Pierre-Louis Pennec var en høj mand, tynd, senet, med kort gråt hår. En imponerende figur, selv som enoghalvfemsårig. Pennec lå på ryggen, hans lig var forvredet på en besynderlig måde, hans venstre hånd rørte ved knæhasen, den ene hofte var gået slemt af led, højre hånd på hjertet, ansigtet var grusomt forvrænget. Hans øjne var opspilede og fæstnet på loftet. Han havde en mængde sår på overkroppen og halsen. ’En eller anden har virkelig banket Pierre-Louis Pennec. En gammel mand. Hvem kunne finde på sådan noget?’ Le Ber stod to meter bag Dupin, de var de eneste personer i lokalet. Der var afsky i hans stemme. Dupin var stille. Le Ber havde dog ret; det var virkelig et brutalt mord.        

Om forfatteren 
Jean-Luc Bannalec er et pseudonym for den tyske forfatter Jörg Bong. Døden i Pont-Aven er første bind i serien om kommissær Dupin. Ved udgivelsen lå den mange måneder på bestsellerlisten og solgte mere end 600.000 eksemplarer. Den er oversat til 14 sprog, og de første otte bind af serien er blevet lavet til en tv-serie.
Udgave1
Trykt sideantal358
Udgivelsesdato21 jun. 2021
Sprogdan
Isbn trykt bog9788772376899
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld nu
Sprog:
Dansk
Engelsk
Tysk
Alle andre sprog
Format:
Trykt bog
Pdf
Epub
Lydbog