Genelsket

Køb trykt bog
 
187,46 DKK
En aften på stranden sidder Anders med kikkerten i hånden og betragter sin søn, Thor, der sammen med to venner er ude at dykke i havet for at harpunere fisk. Imens føres hans tanker tilbage til ungdomskæresten Cecilie, som han ikke kan få ud af hovedet, og en indre rejse begynder. Men samtidig lurer der en potentiel fare ude på vandet ... Tankerne om Cecilie bringer ham vidt omkring i sindets mange rum, blandt andet på en togtur rundt om jorden. Alt imens Anders lader sig føre med skinnerne, lærer han om kærlighedens og livets mange vildveje. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ende med ham og Cecilie? Og hvad med det, der er ved at ske ude på vandet? Genelsket er en roman om stor forelskelse og om kærligheden som drivkraft. Men det er også en rejseskildring og en historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at famle og finde vej, til trods for alle de forhindringer vi støder på i tilværelsen.         

Uddrag af bogen 
I det fjerne ser han en sejlbåd med storsejl og forsejl. Båden krydser mod fralandsvinden og krænger en smule, så det øverste af kølen er synlig. Anders, der selv har sejlet en del i sit liv, bliver helt høj af at iagttage sejlbåden og følger den med blikket nogle minutter. Synet af den får ham til at tænke på sit tidligere liv.  

… Anders må koncentrere sig for at se det hele for sig. Hans tanker om båden laver tråde til fortiden. Med ét skrumper tiden ind, og historien om ungdomskæresten toner sig frem på hans nethinde.         

Om forfatteren 
Lars Bjerregaard Jessen (f. 1966) er uddannet cand.negot. og MBA. Han er tidligere kommunikationschef i en større privat virksomhed og underviser nu på videregående uddannelser. Han har udgivet trilogien: Nøgen hukommelse, Nøgen hjemkomst og Nøgent hjerte.
Udgave1
Trykt sideantal268
Udgivelsesdato03 sep. 2021
Sprogdan
Isbn trykt bog9788772378404
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld nu
Sprog:
Dansk
Engelsk
Tysk
Alle andre sprog
Format:
Trykt bog
Pdf
Epub
Lydbog