The Plague

Imens borgerne fejrer 130-årsdagen for Meraki, er præsident Corabella Winther ved at få skub i sit nyeste projekt. Efter opdagelsen af de immune har overmagten forsket i cellekloning som deres sidste håb for at vende tilbage til det liv, der engang var, inden tredje verdenskrig i 2040 havde gjort planeten ubeboelig på grund af saringas. Nyx stoler ikke på overmagten, og hadet kompliceres, da hun opdager, at overlægen, som hun i hemmelighed dater, står i spidsen for projektet. Overmagten tester en gruppe unge, og de immune sendes herefter ud i et dødsspil i Kaira for at finde de ti stærkeste til forsøget. Da det går op for Nyx, at hun er en af de immune, og da hendes ikke-immune søster melder sig frivilligt til forsøgene, splitter det familien, og Nyx vil gøre alt i sin magt for at få stoppet overmagten, fordi hun mener, forsøgene er overgreb.         

Uddrag af bogen 
Haven er min storesøster. Hun ser ikke tingene som jeg gør. Hun er overbevist om, samfundet er vores redning og hun sætter sin lid til, at Corabella Winther gør alt hun kan for at skabe det bedste liv for os alle. Hun synes vi skal være taknemmelige – vi har det godt her. Jeg kan godt følge hende i, det er godt vi har kunnet skabe et liv her, men jeg synes ikke det er fair, vi er mange som lever under disse kår, mens borgerne i Kalopsia lever i sus og dus. Jeg har aldrig forstået hvorfor der skal være denne forskel. Haven understreger, det har at gøre med vores forfædre som byggede samfundet. Naturligvis skulle læger, forskere, sygeplejersker og andre vigtige personer have mulighed for et godt liv i Kalopsia, og så må vi andre tage os til takke med det vi har. Hun synes det er i orden, eftersom det er dem som skal styre samfundet samt udvikle medicinske behandlingsformer og eventuelle vacciner. Det er dem som kæmper for et mirakel til menneskeheden.    Jeg elsker min søster, men vi kommer aldrig til at have samme synspunkt på alle ting.          

Om forfatteren 
Malliccha Diana er en dansk kunstner og forfatter, som gennem sin opvækst altid har været inspireret af den kreative branche. Lige fra barnsben har hendes største ønske været at være i stand til at kunne berøre et publikum med sine historier og give stof til eftertanke.
21,80  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages246
Publish date22 Aug 2022
Languagedan
ISBN print9788775756070