Det tavse mord

Et lig dukker op til overfladen i byen Kalundborg på Vestsjælland. Drabsefterforskningen lander på kommissær Steen Summers bord på den lokale politistation. Den pensionsivrige kommissær Summer og hans team får hjælp af den nye, meget fandenivoldske efterforsker Jack Storm, som han lige har ansat fra Station City, København. Efter blot nogle dage, hvor det første lig bliver fundet, dræbes en højt agtet politimand, og efterforskningen intensiveres. De finder hurtigt ud af, at han ikke var den, han udgav sig for at være. Hvem var han så? Og hvorfor blev han dræbt? Tingene er ikke, som de ser ud på overfladen. Dystre hemmeligheder, som skulle have været begravet sammen med liget, dukker op og tåler ikke dagens lys. Livet, som de kender det i teamet, bliver aldrig det samme igen.         

Uddrag af bogen 
Hans hoved var indsmurt i blod. Øjnene var spærret op, og munden stod på vid gab. Et fastfrosset skrig, inden døden indtraf, havde sat sig i hver en fiber af den før levende krop, som nu lå stille hen ved siden af hende. En krop! Der havde truet og anklaget hende, bragt hende i knæ af angst. Den intimiderede hende ikke længere. Selvom om hun i dette øjeblik burde fyldes med anger over den utilgivelige dåd, hun lige havde påført et andet menneske, fyldtes hun med håb om muligheden for et normalt liv, hvor hun ikke blot eksisterede, men levede. I de sidste par år havde hun ikke været bange for at dø, men bange for at leve.

Om forfatteren 
Tina Modin (f. 1972) opvokset i Svebølle, men har de sidste mange år boet i Kalundborg. Hun har arbejdet som administrativ medarbejder og oversætter. Hun har boet i London, hvor hun arbejdede i hotelbranchen. Det tavse mord er hendes første krimi i en planlagt serie om kriminalkommissær Jack Storm.  
23,55  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages380
Publish date19 Jan 2024
Languagedan
ISBN print9788776086602