Brandfarligt drab

Kan man dø to gange? Det kan lyde som et urealistisk spørgsmål. Ikke desto mindre er det, hvad Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei, Silas, Ibsen og Milton, bliver konfronteret med. En midaldrende kvinde, Lærke, findes indebrændt i sit eget hus i Aarhus-forstaden Sundby, hvor hun boede alene. Lærke er åbenbart ikke død under branden, viser det sig, og en efterforskning tager sin begyndelse, for hvem ønskede at brænde en allerede død kvinde i kvindens eget hjem?  
Det giver Team Milton hovedbrud at finde gerningsmanden, der ikke lige umiddelbart er til at få øje på, med manglende spor og indlysende motiver. Der skal dog flere tragiske hændelser til, før der synes at komme en åbning i sagen. Det er dog ikke en helt almindelig gerningsmand, som viser sig at være den brandfarlige drabsmand.   
Find ud af, hvordan det hele hænger sammen i denne bog, Brandfarligt drab, bind 47 i Team Milton-krimiserien, hvor Li-Mei også får besøg hjemme af en overnattende gæst.  Silas hjælper sin bedste kammerat, Samuel, som bliver udsat for ret så voldsomme trusler, der kræver øjeblikkelig handling.           

Uddrag af bogen
”Goddag, Silas,” sagde Gregersen og havde allerede lagt liget af Lærke op på båren og næsten lukket ligposen.    
”Hvem er hun?” spurgte Silas    
”Jeg har prøvet at skannet ansigtet med ansigtsgenkendelsesappen, men hun er så forbrændt i ansigtet, som du kan se, at jeg skal have taget røntgenbilleder og sammenligne med husets ejer. Hun hedder Lærke Lunddahl,” forklarede Gregersen og kiggede på Silas. Han lagde nu også mærke til fingrene, som var helt forbrændte med smeltet hud, da Gregersen lynede ligposen lidt op. Liget af kvinden havde heller ikke meget hår tilbage på hovedet.    
”Men hun døde af røgforgiftning, eller hvordan?” spurgte Silas.    
”Det er jo den åbenlyse forklaring. Vi undersøger tingene, og jeg vender tilbage. Det undrer mig blot med asken omkring stedet, hvor liget har ligget,” svarede Gregersen.
”Nå, hvad mener du?” udbrød Silas. 
”Kom med herind,” udbrød Gregersen så og trak Silas med ind i stuen. Han så straks, hvor liget af Lærke havde ligget på gulvet. Omkredsen var blevet tegnet på trægulvet. Det havde ligget et par meter fra pejsen.         

Om forfatteren 
Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
21,80  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages254
Publish date18 Mar 2024
Languagedan
ISBN print9788776087623